Sportsrideklubben gennem 100 år
10. marts 1900 stiftedes Sportsrideklubben

En kreds af jagtryttere med Greve Krag Juel Fries i spidsen stiftede SPR. Hundene og dermed klubben holdt til hos Axel Smith Dahl på Gl. Holtegaard. At hundene havde en central rolle, kan ses af vort logo med hunden i midten. Hundejagterne fandt sted over alt fra Tuborg til Roskilde og man red oftest til jagt og hjem igen. I forbindelse med 1. Verdenskrig var det for vanskeligt at skaffe hundefoder, hvorefter hundene blev afviklet. Klubben fortsatte med at afholde jagter og har gjort det lige siden uden afbrydelser.

1901

Sportsrideklubben afholder Danmarks første ridestævne. Den første konkurrence var distanceridning over 81 km, som blev vundet i tiden 3 timer og 10 minutter af grosserer Hartvig.

1903

Højdespringskonkurrence i Lørups ridehus i København. (1,35m)

1904

Første dressur og springstævne Sportsrideklubben afholder det første ridestævne med skoleridning og springning på Charlottenlund Travbane. Dressuren var en slags kür. Det var en rodet affære. Der var ingen dressurprogrammer eller obligatoriske øvelser, dommerne havde ikke talt om bedømmelsesregler, og der var ingen klasser. Nu var problemet ikke så stort, idet der kun var yderst få deltagere, i øvrigt soldater.

1905 – 1912

Det faldt Rigsdagen for brystet, at soldater deltog i konkurrencer for skattepenge, så Krigsministeriet forbød konkurrenceridning på statens heste. Det satte næsten al konkurrenceridning i stå, indtil general Balle fik tilladelse til at sende et hold til de Olympiske Lege i Stockholm 1912, i hvilken forbindelse det igen blev tilladt at konkurrere på statens heste.

1914

Her skulle vi igen afholde stævne, og stort skulle det være; mange af vore ryttere havde været til internationalt stævne., d.v.s. et hold havde været i Christania (nu Oslo), og nu skulle vi invitere igen. Derved ville ryttere få den nødvendige konkurrence med henblik på OL 1916 i Berlin. Stævnet blev afholdt på Frederiksberg Slots ridebane, mens militarydelen blev afholdt i Dyrehaven.

1917

Dansk Rideforbund stiftes.

Sportsrideklubben var blevet så træt af de uensartede forhold, d.v.s. mangel på regler etc., at SPR i forening med få andre klubber stiftede Dansk Rideforbund; først herefter blev der sendt brev til alle andre rideklubber om at melde sig ind – og det gjorde alle 12. D.v.s. de 12, der afholdt ridekonkurrencer. Navlestrengen til SPR blev sent brudt, hvorfor SPR var den klub, der løste de opgaver, DRF påtog sig, når ingen anden klub kunne.

2. juli 1922

Totalisatorspil.

SPR afholdt åbent stævne på Klampenborg Galopbane med totalisatorspil. Da totalisatoren kun kunne håndtere 10 ekvipager, blev klassen delt i heat á 10 stk., der skulle prøvespringe, før publikum gjorde indskud. Det hele blev meget omstændigt og er ikke gennemført siden.

3. juli 1925

SPR afholdt sit første jubilæumsstævne, hvor Kongen havde udsat ærespræmien.

12. sep. 1926

SPR afholdt sit andet distancestævne (det første i DRF-regi) Kaptajn Stemann red over 70 km og vandt i tiden 3 timer, 6 minutter og 20 sekunder. Dette blev det sidste distancestævne i over 60 år.

23. juni 1927

SPR afholdt Nordisk Rytterstævne lll. Det var datidens største ridebegivenhed. Skoleridningen fandt sted på Garderhusarkasernen i Næstved og ridebanespringningen på SPR’s nye anlæg i Ryparken, mens military blev afholdt i Dyrehaven.

1930

Københavns Kommune opsagde lejemålet i Ryparken, og vi fik et nyt anlæg stillet til rådighed af Krigsministeriet ved Ingeniørkasernen på Østerbro. Det tog et år at bygge denne bane.

1932

Sportsrideskolen bygges på Maltegården af Chas Otzen. Dette fantastiske byggeri var hjemsted for de fleste rytterprofiler i det forrige århundrede. Staldfolkene arbejder 7 dage om ugen, 12-timers vagter for 45 kr. pr uge. Resten af lønnen var baseret på drikkepenge. 20% af beriderens løn skulle erlægges til rideskolen. Standarden og servicen var høj, og flere herfra har deltaget ved VM, OL og EM. De red alle for SPR, og SPR afholdt martsstævner, og vintertræningsstævner på “Sporten”, indtil Gentofte Rideklub blev dannet i 70 erne. Sportsrideskolen var og er stadig en selvejende institution og ikke en del af SPR, som mange tror.

1932

SPR påtog sig igen at afholde Nordisk rytterstævne i 1933. Desværre hærgede den økonomiske krise og ramte mange af klubbens velgører, men DRF iværksatte en landsindsamling for at skaffe midler til SPR.

8.-11. juni 1933

Nordisk rytterstævne

Ryttere deltog fra hele Skandinavien på i alt 156 heste. Publikumsmæssigt var alle arrangementer dengang fyldt til bristepunktet og fik en ekstra oplevelse, da Hans Højhed Prins Viggo vandt svær ridebanespringning.

1. april 1934

Landbrugsmininsteriet indførte skovtegn for ryttere i Dyrehaven.

1934

Otto Willer-Petersen arrangerer den første jagtkampagne, som stadig arrangeres hvert år. Han var i øvrigt en stor personlighed (barsk fyr), der med stor autoritet ledede feltet og jagtledelsen med kæft, trit og retning. I disse år blev bygningen af Helsingørmotorvejen påbegyndt; i den anledning mente jagledelsen, at nu var det snart slut med jagt. Klubbens formand Aage Lemvig-Müller opponerede og fortalte, at disse dommedagsprofetier havde man hørt før, da man ikke længere kunne ride ud fra Tuborg.

1939 – 1965

Gunnar Andersen er tilknyttet Sportsrideskolen. Gunnar Andersen er berideren bag 16 danmarksmestre i springning og 26 i dressur og et utal af internationale starter. Alle disse heste og ryttere fik deres grunduddanelse hos Gunnar Andersen. Dengang var der en markant forskel på professionelle ryttere og amatørers kunnen. Amatørerne d.v.s. de civile ryttere red kun en hest dagligt (hvis de overhovedet havde tid). Gunnar Andersen har æren for sine rytteres resultater, da han i det daglige red hestene for flere af fruerne. En ting er sikkert; datidens berider holdt sig i kulissen. Det var nok også meget klogt, for hans elever kæmpede mod hinanden om det ene mesterskab efter det andet. I en periode var det kun Gunnar Andersen, der leverede kandidater til DM. Havde Gunnar Andersen levet i dag, ville han have været stjernen over alle.

1. juni 1942

SPR indviede springbanen i Bernstorffsparken som dengang var Prins Valdemar private park, hvor SPR lejede sig ind. Lejen var værdien af 2 slet hø. Den følgende weekend var der stævne, hvor Hans kgl. Højhed Kong Christian X overværede konkurrencerne. I denne krigstid var han det altoverskyggende forbillede.

29. august 1943

Tyskerne bortførte næsten alle de danske militærheste. Det gik hårdt ud over konkurrencerne. Bl.a. blev ritmester Krarups hest Hackler konfiskeret, som han havde vundet 6 mesterskabstitler på. Under krigen formåede SPR som den eneste klub at afholde åbne stævner. Det var i den forbindelse, at DRF’s overdommer i skoleridning fandt på at afholde træningsstævne 1 gang om måneden i løbet af vinteren. Herudover afholdt SPR hvert år de meget berømte martsstævner, hvor højdepunkterne var opvisninger og showklasser. Opvisningerne var af meget høj kvalitet, da stævnet fandt sted på Sportsrideskolen, hvor de dygtigste medlemmer stod.

1946

Efter krigen var SPR atter vært for den altoverskyggende ridebegivenhed i Danmark Nordisk Rytterstævne X; springningen indledtes på Østerbros Stadion, som Kong Christian X overværede som sponsor, idet han udsatte en ærespræmie. Resten af springningen fandt sted i Bernstorffsparken. Hestene var ikke særlig gode, så man dannede et konsortium, der skulle købe heste til de dygtigste ryttere, så de kunne deltage ved OL i 1948 i London.

1948

Lis Hartel, der i 1943 og 44 var danmarksmester i skoleridning på Gigolo, havde siden fået polio og kunne derfor knap gå, men hun kunne da ride. Lis Hartel startede i maj 1948 konkurrence på søsteren Tove Jorck-Jorcstons lovende hest Jubilee. Forældrene havde købt hesten utilredet, og fru Jorck-Jorcston havde op igennem 40´erne sejret overlegent i skoleridning fra lette til middelsvære klasser ifølge de resultatlister, jeg har gennemlæst. Den sidste sejr, fru Jorck-Jorcston rider hjem, er 13. marts 1949, altså året efter. I artikler fra den tid skrev Åge Lemvig Müller, formand for SPR og dressuroverdommer og i rideforbundets dressurudvalg, at Lis Hartel og Jubilee ikke var lige så sammenredne som fru Jorck-Jorcston og Jubilee.

1950

SPR afholdt som sædvanlig årets største ridebegivenhed Nordisk Rytterstævne og vort 2. jubilæumsstævne.

1951

SPR arrangerede opvisning med den spanske hofrideskole på Christiansborg, hvor Hans Majestæt Kongen havde stillet ridehuset til rådighed. Det fik store konsekvenser for Lis Hartel: Under en efterfølgende middag i anledning af den spanske hofrideskoles besøg, kom Lis Hartel i snak med oberst Podhajsky, som lovede at se Lis Hartel ride. Oberst Podhajsky fik en gevaldig overraskelse, da det gik op for ham, at denne søde handicappede kvinde red i verdensklasse. Obersten anbefalede Lis Hartel til at prøve kræfter med de bedste i Rotterdam den 9. september samme år. Men det var ikke uden stor skepsis fra bl.a. Åge Lemvig Müller m.fl. Som den grimme ælling viste hun sig som en svane, idet hun sejrede i Prix. St. George. Og derfra gik det fremad, så Lis den dag i dag er en af de største sportsprofiler i Danmark, alle idrætter iberegnet og er i år blevet rider af Danebrog. Foto hippologisk februar 1968 side 11 med begge fotos med under teksten.

1952

Københavns rideklub opløstes; herfra gik blandt medlemmerne Knud I. Larsen. Han fik sat system og ny energi i dansk ridning, ikke mindst i Sportsrideklubben, hvor han blev formand. Han turde tænke store tanker og havde klare visioner. Han var autoritær, som i øvrigt var typisk for mange af tidens store ledere. De ældre ryttere, jeg har talt med, fortæller, at Knud I. Larsen var den, der fik sendt dem til internationale stævner. Han var en født optimist og betalte ofte af egen lomme. Herudover opbyggede han et fantastisk internationalt netværk og endte som formand for FEI springudvalg, hvorfor han bl.a. havde møde i Buckingham Palace. I Bernstorffsparken kunne han slappe af under stævnet med de kongelige gæster. H.M. Dronning Ingrid og Prinsesse Benedikte blev under omspringningerne, medens H.M. Kong Frederik og Prinsesse Magrethe forlod stævnet hurtigst muligt.

Ved OL i Helsingfors opnåede Lis Hartel sølv.12. november vedtog det internationale rideforbund FEI, at det var forbudt at barre heste på opvarmningsbanen.

1953

Som den eneste klub havde SPR en juniorpolitik, således at vi kunne sende et hold på 14 til internationalt stævne i Malmø. Cand.Jur. Jens Eriks Steffensen bliver formand for jagtledelsen. Han beklæder denne post i 27 år, og er i denne tid foregangsmand for al jagtridning. Alle jagtledelsesmøderne afholdes hos ham.

17.-21 juni var Nordisk rytterstævne som sædvanligt, det største man kunne tænke sig. Der var altid stil over det. Vore rytterkammerater fra provinsen har i alt fald været noget benovet over denne pompt og pragt. Denne gang var Dronning Ingrid protektrice. Ved Nordisk rytterstævne var der altid åbningsceremoni. Dronningen blev ledsaget af en rytterparade i rød klubuniform, og forrest spillede hjemmeværnet musikkorps. I september afholdt SPR et højdespringningsrekordforsøg. Gartgrüners rekord fra 1933 på 1,92 m skulle slås. Den blev slået med 3 cm af papirhandler H.E. Cristensen på Bjarke Senere samme år giver Lis Hartel opvisning rundt i Europa, hvor hun bliver en slags kultfigur.

1954

Lis Hartel vinder Europamesterskaberne i skoleridning, og opvisningerne finder nu sted i New York (Madison Square Garden) og Toronto.

1956

SPR sender et hold til OL

Holdet i skoleridning bestående af Lis Hartel, Hermann Zobel og Inge Lemwig-Müller var alle ryttere fra Sportsrideklubben, red på Sporstrideskolen og var under berider Gunnar Andersens kyndige vejledning.

1956

Problemer med DSB’s fragtrater betyder, at antallet af åbne stævner falder. Indtil da sendte man hestene med toget, og staldkarlen red fra stationen til stævnestedet. Da Axel Kaufmann var på jagtkampagner, boede staldmanden i jernbanevognen hele ugen. Internationale stævner kom ind ad bagdøren: 29. juni afholdt SPR distriktsspringstævne på Bellahøj i forbindelse med det store dyreskue samtidig med, at de samvirkende Landbo-Køre og Rideforeninger inviterede ryttere fra Holland, Tyskland og de nordiske lande.

1957

SPR afholder det første Internationale mesterskab i Danmark, idet Knud Larsen påtager sig ansvaret på afviklingen af europamesterskabet i Military. Skoleridning og Springning i Bernstorffsparken, terræn og steeplechase på galopbanen og i Dyrehaven. Skoleridningen fandt sted i Bernstorffsparken foran slottet mod nord. Knud I. Larsen modtog DRF’s ærestegn for sin indsats.

1958

Ved Europamesterskabet i Palermo opnåede Bente Polack på Vixen 2 placeringer, som på daværende tidspunkt havde været på toppen i snart 10 år. Hun var lige så kendt som Poul Elvstrøm og andre kendte fra den tid.

1960

SPR afholder CHIO, et internationalt stævne med bla. europamesterskabet i ridebanespringning for damer. Igen er det Knud Larsen, der arrangerer det største stævne nogensinde på dansk grund med deltagelse fra mange lande. Bedste danske rytter var Dinny Lund på Torano

1961

SPR gentager CHIO fra året før

1962

SPR afvikler både det 3. CHIO og Nordisk Rytterstævne

1963

SPR afholder det 4. CHIO.

1964

SPR indtager cykelbanen og holder et indendørsstævne kaldet “Hest og Pony” i Forum, hvor der kom en helt anden type publikum end i Bernstorffsparken. Ved auguststævnet afvikler SPR for første gang juniormesterskab, som vindes af Jan Peter Hansen også kaldet Nalle.

1965

SPR afvikler igen et indendørsstævne i Forum “Hest og Pony”, hvor vinderen fra OL i Tokyo Henri Chammartein viste Grand Prix de Dressage Udendørs var det atter SPR, der viste flaget og afholdt “Copenhagen Horse Festival” med CDIO og CHIO med Europamesterskab i skoleridning, som blev afviklet på græsset syd for slottet.

1966

Forum: “Hest og Pony”, men denne gang var programmet publikumsvenligt, idet de fleste tilskuere ikke kendte meget til heste.

1966

EM juniores

I parken afholdt SPR Europamesterskab for juniores, og det blev til alles jubel vundet af en dansker, idet Rinne Møller red en hovedrunde og 2 omspringninger fejlfrit på Anzac.

1967

DRF bliver 50 år, og SPR afvikler et jubilæumsstævne.

1968

Januar SPR’s jagtfelt eskorterer prins Richard og prinsesse Benedikte til frokost på Eremitagen med direkte TV-transmission.

1968

Mange mennesker tager i Dyrehaven for at få et glimt af den nygifte prins Richard, der rider Hubertusjagt

April 1969

Vor store gamle tribune brænder

Den nye formand K.J. Lunds første opgave er at rejse en ny tribune, hvor myndighedernes modvilje var det største problem.foto hippologisk maj 69 side 24

1970

VM for damer i ridebanespringing i Bernstorffsparken (Janou Le Febvre Rocket). Et af de mest dramatiske øjeblikke er en diskussion om, hvorvidt hun fik et nedslag eller ej.

Fortsættelse følger med: Frøken Abildgaard bliver Klubbens skytsengel

1974

VM i dressur på Christiansborg ( Reiner Klimke vinder)

1981

EM ungryttere i Bernstorffsparken (Jan Tops vinder)

1983

EM for Pony i Bernstorffsparken

1985

EM i Dressur i Bernstorffsparken
….og meget andet bla. evt. rettelser og tilføjelser. Jeg har i denne historiske gennemgang forsøgt at blande væsentlige milepæle med sjove anekdoter. Jeg beklager at det ikke er muligt at medtage alle navne, historier og fotos. Jeg vil på klubbens vegne sætte pris på at “arve” gammelt materiale, hvad enten det er mundtlige overleveringer, fotos, evt. gamle fakturaer på heste, sadler eller opstaldning etc. så jeg kan opbygge et arkiv til glæde for de fremtidige generationer. Aller sidst vil jeg takke alle de gamle medlemmer jeg har besøgt, for materiale og masser af kaffe.

Med venlig hilsen Niels Goldschmidt