Sportsrideklubbens logo

Til venstre det oprindelige bomærke, til højre den grundlæggende rentegning – fortolket så loyalt som muligt

Om design

En selskabeligt ret så pyntet jagtkammerat forfulgte mig stædigt under sidste års Hubertusfest. “Er det dig, der har puttet lidt rødt og gult på logoet…?”, spurgte han hæst. “Ja, det er mig”, svarede jeg, men han var åbenbart ikke tilfreds med svaret, for han stavrede tålmodigt efter mig og gentog sit spørgsmål. “Er det dig, der har puttet lidt rødt og gult på logoet…?”. “Ja, det er stadig mig”, svarede jeg igen, og han valgte derefter hovedrystende at gå sine egne veje… Om hans hovedrysten skyldtes frustration over en ikke opstået designdiskussion eller utilfredshed med designet ved jeg ikke. Under alle omstændigheder havde han jo set rigtigt: Der er såmænd blot “puttet lidt rødt og gult” på det gamle mærke.

Da jeg for et års tid siden kastede mig over formgivningen af det “nye” logo med tilhørende papirprogram, var det naturligvis med et ufravigeligt udgangspunkt i det eksisterende mærkes idé og form. Det eksisterende mærke var imidlertid efterhånden så degenereret og slapt i formen, at det trængte til en opstramning. Og 100 året var en god anledning…

Det nye bomærke i forskellige udgaver til forskellige formål

Desværre manglede der helt brugbare originaler af det gamle mærke. Det eksisterede faktisk kun i ret ringe kopiform (fotokopier af fotokopier) og var som enestående form ikke brugbart til en revision. Derfor måtte jeg tegne det op fra bunden, og jeg valgte en refortolkning af formen frem for et forsøg på at få det til at ligne noget fra det 19. århundrede. Det ville have været forlorent og uærligt.

Alligevel er dette en revision i langt højere grad end et nyt design. Lige som Bindesbølls Hof-etiket egentlig aldrig er ændret substantielt men blot strammet op – for better or worse…

Mærket udarbejdet som form til stalddørsemblemer

Mærket skal naturligvis som udgangspunkt kunne fungere i én farve – ikke desto mindre var dette en fin anledning til at understrege Sportrideklubbens farver: Nemlig den røde, den sorte og som et ganske rimeligt tilvalg den dybe gule staffagefarve. Man kan postulere, at den gule ikke umiddelbart har rod i Sportsrideklubben, men dels giver den sammen med den røde en varm, kraftfuld glød, dels er kombinationen rød/gul klassisk og derfor velegnet, da Sportsrideklubben bør bevare et klassisk præg. Så tilvalget er bevidst og begrundet.

Mærket i brug

Foreløbig er det implementeret på brevpapir, labels og i andre tryksager. Et designprogram til en forening er noget helt andet end til en stor, centralt styret virksomhed. Fordi foreningen i sagens natur bæres og bruges af mennesker, der ikke har den fornødne tid til at sætte sig ind i brugen af mere omfattende designsystemer. Sportsrideklubbens brevpapir skal kunne bruges af forskellige mennesker med forskellige systemer – fra skrivemaskine til sidste nye version af Word. Derfor er det simpelt i opbygning, så de naturlige forskelle, der vil være mellem breve fra den ene og den anden, ikke skinner alt for tydeligt igennem – så den overordnede profil er intakt på trods af variationer i udfyldningen af brevpapiret.

Brevpapir og adresselabel med anvisning af korrekt udfyldning

Det samme gør sig gældende for det nye web-design. Det er også simpelt og uden “special effects”, fordi alt for avancerede løsninger kræver en styring, der ikke kan forventes i foreningssammenhæng. Til gengæld har vi lagt en del kræfter i at skabe et æstetisk design, der er behageligt at betragte.

Og jeg håber, at der er tilfredshed med resultatet blandt Sportsrideklubbens medlemmer. For det er rart at bidrage med det, man nu engang er kompetent til: Nogen bygger spring, nogen administrerer, nogen stiller op til OL, nogen skriver, og andre tegner – for mig har det været en fornøjelse. Vi har en ganske god lille klub… og det er dejligt at give en hånd med. One way or the other…

Henrik Lisby